Python - programmeringssproget også for nybegyndere inden for programmering

Python er et programmeringssprog. Formålet med dette universelle programmeringssprog er at fremme en kortfattet og samtidig letlæselig programmeringsstil.

Udviklingshistorie

Programmeringssproget Python blev udviklet i begyndelsen af 1990'erne. Det er udviklet af Guido van Rossum på Centrum Wiskunde & Informatica i Amsterdam. Allerede under udviklingen lagde Guido van Rossum stor vægt på det standardbibliotek, der faktisk findes i Python i dag. Dette blev optimeret igen og igen i de efterfølgende versioner og er i dag meget overskueligt og kan stadig let udvides. I dag betragtes Python som efterfølgeren til programmeringssproget ABC og blev også udviklet med det formål at erstatte det. Dette programmeringssprog var egentlig beregnet til Amoeba-operativsystemet. Senere blev der defineret et nyt mål. Python skulle anvendes til den Programmering Hovedformålet med sproget er at skabe klarhed og forenkle programmeringen. Den engelske komedietrup Monty Python var navnebror for dette programmeringssprog. Derfor finder man i dokumentationen til programmeringssproget også nogle hentydninger til verdensberømte skitser om det flyvende cirkus. Python 1.0 blev lanceret som en fuld version i januar 1994. I perioden fra 1995 til 2000 har forskellige Opdateringer. Disse blev efter hinanden navngivet 1.1 og 1.2 osv. Den 16. oktober 2000 blev en ny version af programmeringssproget - Python 2.0 - udgivet med nye funktioner som f.eks. en fuldt funktionel garbage collection og understøttelse af Unicode. Den efterfølgende version, Python 3.0, blev udgivet den 3. december 2008. Den omfattede i sidste ende nogle gennemgribende ændringer, f.eks. fjernelse af overflødigheder i instruktionssættene. Da tidligere versioner er delvist inkompatible med Python 3.0, vil der fortsat blive stillet opdateringer til Python 2.7 til rådighed. Den aktuelle version, Python 3.5, blev udgivet den 13. september 2015.

Hvad tilbyder Python?

Programmeringssproget Python tilbyder en lang række biblioteker. Modulerne fra et standardbibliotek er altid vedligeholdt. Svagheder, som Python naturligvis også har på nogle områder, kan således omgås. Et andet kendetegn ved Python er, at de forudkompilerede PYC-filer automatisk genskabes. Dette er tilfældet, hvis den tilknyttede PY-fil er blevet ændret på nogen måde. Python tilbyder også brugeren et simpelt udviklingsmiljø, nemlig IDLE. Der er derfor ikke behov for at installere en ekstra editor. Python tilbyder også et stort fællesskab, da dette programmeringssprog ikke kun er ganske er meget udbredt. Du kan derfor få svar på spørgsmål inden for få minutter, hvis du har valgt det rigtige fællesskab. Takket være det omfattende standardbibliotek er det også let for en programmør at køre mange problemer automatisk. Desuden findes der mange pakker til dette programmeringssprog i Python Package Index. Programmeringssproget Python kan også bruges til kommercielle projekter uden problemer. For at lære Python er det muligt at deltage i en workshop eller et seminar. Programmeringssproget kan læres i løbet af kort tid. Dette programmeringssprog tvinger ikke brugeren til en bestemt programmeringsstil. Det er muligt at vælge det bedste og mest velegnede paradigme til hver enkelt programmeringsopgave.

Hvem kan bruge Python?

Dette programmeringssprog er særligt velegnet til begyndere, dvs. til folk, der skal programmere for første gang. Takket være den enkle struktur, der anvendes i Python, er dette programmeringssprog nemt og hurtigt at lære. Programmeringssproget er lige så velegnet til en person, der ønsker at lave et lille script eller hurtig prototypeudvikling. Python er ligeledes velegnet til store projekter. Og flere udviklere kan arbejde på dette projekt på samme tid. Programmeringssproget Python er uafhængigt af platformen. Det betyder, at det kan køre under Linux, Unix og de andre mange Unix-systemer samt under Mac og Windows. Det er derfor ikke nødvendigt at anskaffe en ekstra platform.

Koden

I dette programmeringssprog er koden f.eks. ikke struktureret af parenteser, men af indrykninger. Dette blev engang foreslået af Peter J. Landin og også navngivet af ham, nemlig off-side-rule. I dette programmeringssprog er indrykninger tilladt i en blok for at fremhæve det visuelt - og det er normalt ønskeligt - men de er ikke foreskrevet i princippet. Dette er en fordel, især for nybegyndere inden for programmering. Med indrykninger er det imidlertid vigtigt at sikre, at de er udformet på samme måde i hele programmeringsteksten. Blandet brug af tabulatortegn og mellemrum fører til problemer.