Den digitale valuta Bitcoin blev oprettet i 2009 i kølvandet på finanskrisen. Valutaen kan overføres via peer-to-peer-systemer og kan veksles til konventionelle valutaer af iværksættere og børser. En svensk forretningsmand ønskede at etablere et sådant system og forårsagede en tvist mellem den ansvarlige svenske kommission og en svensk skattemyndighed. Spørgsmålet kunne ikke afgøres ved den svenske højesteret og blev derfor indbragt for EF-Domstolen. Sidstnævnte fastslog, at udvekslingen af Bitcoin-valutaen fortsat er undtaget fra den Merværdiafgift er fritaget.
Skattefri udveksling af Bitcoins
Udveksling af konventionelle valutaer til den virtuelle valuta "Bitcoin" er fortsat skattefri. Dette blev afgjort af EF-Domstolen i Luxembourg den 15. oktober 2015. Udtrykket "Bitcoin" stammer fra det engelske sprog og betyder "binary digit coin". Bitcoins er en del af et betalingssystem, der er tilgængeligt over hele verden, og de udgør en monetær enhed. Betalingerne behandles via peer-to-peer-metoden, dvs. via et netværk af flere computere. Der er derfor ikke behov for et centralt afviklingskontor som i konventionelle bankforretninger. Bitcoin-aktiver gemmes i digitale "tegnebøger". Markedsværdien af Bitcoins er et resultat af forholdet mellem udbud og efterspørgsel og er ikke bundet til nationale valutasystemer eller valutakurser. Den virtuelle valuta Bitcoin blev første gang beskrevet i 2008 og offentliggjort kort tid efter. Til dette formål blev der uddelt software, som deltagerne kan bruge gratis. Softwaren administrerer de decentraliserede databaser, hvor alle transaktioner registreres. Den grundlæggende fordel ved Bitcoin-systemet er dets geografiske frihed, dvs. at der ikke er andre begrænsninger end tilgængeligheden af en internetforbindelse.
Den Europæiske Unions Domstols afgørelse
I sin dom af 15. oktober 2015 fastslog EF-Domstolen i Luxembourg, at ombytning af Bitcoins med konventionelle valutaer fortsat er skattefri. Bitcoins er sædvanlige Betalingsmidler og som også skal betragtes som sådan ud fra et juridisk synspunkt. I sin afgørelse henviste den højeste europæiske domstol til en sag, der fandt sted i Sverige. Her ønskede en bruger at implementere en forretningsmodel, hvor bitcoins blev vekslet til konventionelle valutaer eller konventionelle valutaer til bitcoins. Derfor spurgte han den svenske kommission, om han skulle betale moms for sine ydelser. Den svenske Kommission meddelte ham, at der i princippet ikke skulle betales moms for ombytningen. Skattemyndighederne var af en anden opfattelse og anlagde sag ved den svenske forvaltningsdomstol. Den svenske øverste forvaltningsdomstol henviste sagen til EF-Domstolen og anmodede om en afgørelse. Baggrunden for den strenge behandling ligger i Bitcoins karakteristika. En amerikansk undersøgelse viser, at kriminelle er særligt glade for at betale med Bitcoins, og at betalingssystemet ofte bruges til hvidvaskning af penge. Bitcoins betragtes generelt som kontroversielle, fordi de underliggende priser er baseret på udbud og efterspørgsel og kan svinge meget. EF-Domstolen har i sin afgørelse (Ref. C - 264/14) fastslået, at Bitcoins skal behandles som nationale valutaer og derfor er fritaget for moms. Det vigtigste argument er, at Bitcoins er et traditionelt betalingsmiddel. For Bitcoin-valutaen selv er afgørelsen helt klart en fordel: systemet er officielt anerkendt og vil fortsat vinde popularitet på grund af den manglende momsafgift. Bitcoin-valutaen blev opfundet midt under finanskrisen: På det tidspunkt skulle Bitcoin-systemet supplere de nationale valutasystemer og skabe ny tillid. Markedsværdien beregnes ved hjælp af en kompleks procedure, hvilket er grunden til, at Bitcoins minder meget om konventionelle betalingssystemer. Selv om EF-Domstolen har fastslået, at udveksling af Bitcoins fortsat er fritaget for moms, skal fortjeneste fra valutaspekulation beskattes. Spekulanterne er derfor forpligtet til at angive indtægter og tab fra valutaspekulation til skattemæssige formål.
Konsekvenser for Bitcoin-valutasystemet
Bitcoins valutasystem vil fortsat vinde indpas som følge af EF-Domstolens afgørelse. I de seneste år er den virtuelle valuta blevet mere og mere populær. Siden juli 2014 er det blevet accepteret af computervirksomheden Dell. Donationer via Bitcoins er blevet accepteret af Wikimedia Foundation og Greenpeace siden 2014. Desuden tilbyder PayPal sine forhandlere mulighed for at acceptere betalinger via Bitcoins. Bitcoins kan bruges til at betale for varer og tjenester. Der er nu over 7.000 steder, hvor Bitcoins accepteres som betalingsmiddel på restauranter, hoteller og lignende. På Internet Bitcoins bruges bl.a. til at betale for spil, cyber-tiggeri og online striptease. Varer, der ikke kan forhandles, lejemord, narkotika og andre ulovlige tjenester afregnes også via Bitcoins. Online platforme eller lokale softwaresystemer kan bruges til at modtage og overføre Bitcoins. Bitcoins kan veksles til andre valutaer, Paysafecards og e-valutaer på onlinebørser. Som regel opkræves gebyrer, der udgør en procentdel på mellem 0,2 og 1 procent. Der er stor forskel på de enkelte udbyderes professionalisme og seriøsitet. Bitcoins' nemme mobilitet og opbevaring af enorme pengesummer giver hackere et enormt incitament til at hacke en platform. Det er grunden til, at der gentagne gange sker indbrud, hvor kunderne mister hele deres indskud. På grund af dette faktum reklamerer nogle platforme med en ansvarsklausul, ifølge hvilken hackede indskud refunderes fuldt ud af børsoperatøren. Når der handles med bitcoins, er der altid en vis risiko for, at forvaltere eller handelspartnere ikke opfører sig ærligt. Derfor bør kun anerkendte platforme anvendes.
