Direkte til indbakken med e-mailmarketing - eller ej?
Om en e-mailmarkedsføringskampagne er en succes afhænger ikke kun af dens indhold og af, hvad der tilbydes i den. Men hvis posten ikke kan nå frem til modtageren, nytter det smukkeste indhold ikke noget. Når alt kommer til alt, kan en modtager kun blive kunde, hvis han/hun modtager tilbuddet i første omgang. Men det er her, at beskyttelse mod spam kommer ind i billedet: Kun en del af de sendte e-mails ender i modtagerens postkasse.
Hvordan fungerer testen?
Hvis forsendelsen sendes på vej af forsendelsestjenesteudbyderen eller e-mail-marketeren, ankommer den ikke direkte til modtageren, men skal først igennem flere stationer. Først når forsendelsen har bestået alle kontrollerne, når den frem til modtagerens indbakke. Hver udbyder, f.eks. gmx, gmail eller web.de, filtrerer dog efter sine egne kriterier, så den nøjagtige proces er forskellig fra gang til gang. I princippet kontrolleres alle forsendelser både på server- og klientsiden. Der anvendes følgende kontrolmetoder:
Godkendelse af afsender og whitelist
I første omgang autentificeres afsenderen ved hjælp af forskellige systemer, f.eks. Sender ID, Domainkeys Identified Mail (DKIM) eller Sender Policy Framework (SPF), hvormed domænet for bounce-adressen analyseres, samt den (afsendende) mailserver. Efter identifikationen kontrollerer systemet, om afsenderen er på en godkendt whitelist og dermed får en fortrinsbehandling. Offentlige whitelists som Certified Senders Alliance (CSA), TrustedDialog og Return Path bruges ofte til dette formål af e-mail-udbydere. Hvis en afsender ønsker at blive optaget på en offentlig whitelist, skal han/hun ud over sin autenticitet også oplyse om bedste praksis. Der er dog udbydere, som ikke fungerer med whitelists, f.eks. Yahoo, AOL eller Hotmail. Med disse kan modtageren selv klikke på spam-knappen. Disse oplysninger når direkte frem til afsenderen via feedback loop-mail og sikrer, at modtageren ikke modtager yderligere uønsket post.
Sortliste
Sortlister, som kan bruges både på serveren og på klientsiden, bruges til at filtrere uønskede mails. En sådan sortliste indeholder adresserne på servere, der er blevet klassificeret som upålidelige. Hvis en mail kommer fra en sådan server, sorteres den fra og afvises. Ud over de offentlige sortlister har næsten alle mailudbydere deres egne sortlister. Hvis dit eget domæne eller din egen IP-adresse optræder på en sådan sortliste, bør du handle hurtigt. I de fleste tilfælde kan posten fjernes med en begrundelse eller ved at betale et gebyr.
Det gode omdømme
Om en post er blevet leveret eller Spam identificeret afhænger af afsenderens omdømme. Dette bestemmes ved hjælp af en "Sender Score", der tjener som en indikator for kommunikationens kvalitet og bl.a. vurderer sandsynligheden for levering. På en skala fra 0 til 100 vurderes omdømmet primært ud fra, hvor mange modtagere der allerede har klassificeret disse udsendelser som spam. Hvis en e-mail-adresse ikke kan nås, har det også en negativ indflydelse på omdømmet. Hvis en afsender sender en mail til en såkaldt spam trap (det er særlige mailadresser, der fungerer som fælder for spammails), falder afsenderens score også. Hvis den er ret lav, kan det være, at posten ikke bliver leveret. En Sender Score på over 80 point sikrer f.eks., at postforsendelserne leveres til mindst 85 % af adressaterne. Desuden bruges greylisting og throttling til at bestemme omdømme. Throttling bruges til at begrænse antallet af e-mails, der sendes af en enkelt afsender på daglig basis eller i en anden defineret periode. Hvis grænsen overskrides, øges risikoen for, at afsenderen bliver klassificeret som spammer. Indholdet af mailingen kan også spille en rolle for leveringsegnetheden. Hvis kontrollen på serversiden er positiv, er mailen leveret og kan hentes af en klient.
