Internettet bliver brugt mere og mere. Flere og flere mennesker bruger også den WLANRouteren bruger en privat nøgle til at bestemme, hvem der kan bruge internettet via routeren, og hvem der ikke kan. Routeren bruger en privat nøgle til at bestemme, hvem der kan bruge internettet via routeren, og hvem der ikke kan. Hvis nøglen udleveres eller knækkes, kan den pågældende bruger oprette forbindelse til internettet. Men hvordan står det til med den Ansvar slukket?
Sikring af WLAN - nogle grundlæggende ting
For at besvare ovenstående spørgsmål skal du først være opmærksom på nogle grundlæggende ting. Routere anvender forskellige sikkerhedsforanstaltninger. Disse kan konfigureres via routeren. Desuden leveres mange routere allerede med en kode tildelt af producenten eller genererer den under installationen. De mest almindelige metoder er WPA eller WPA2-PSK. Her genereres en nøgle bestående af flere tegn for at sikre internettet. En anden - men nu forældet - metode er WEP-kryptering. Alternativt kan du helt undvære kryptering og få adgang til forskellige ekstrafunktioner, f.eks. sikring af adgang via MAC-adressen eller forklædning af ID'et.
WPA2-PSK-kryptering - den nuværende standard
WPA2-PSK anses for at være den aktuelle og mest sikre krypteringsstandard. Alle moderne routere og enheder understøtter krypteringen. Koden genereres normalt under installationen eller er specificeret individuelt for routeren af producenten. Hvis dette er tilfældet, kan det antages, at krypteringen er sikker. Derfor skal du i tvivlstilfælde ikke være ansvarlig, hvis din router alligevel hakket vil.
WPA- og WEP-kryptering
Begge krypteringsforanstaltninger bestemmes af brugeren. Det betyder, at du selv vælger en kode eller får den genereret. WPA-standarden anvendes sjældent i dag og er blevet erstattet af WPA2-standarden. WEP anses nu for at være usikkert og let at hacke og bør derfor ikke længere anvendes. Ansvarssituationen er anderledes her og kan variere fra sag til sag. Spørgsmålet her er, hvilken nøgle du udleverede, og hvor let var det at gætte den?
Offentligt WLAN uden kryptering
Denne metode gør dit WLAN offentligt og brugbart for alle. Der er ingen sikkerhedsnøgle. Det betyder, at hvis du bruger denne form for forbindelse til dit WLAN, kan alle forhindre sig selv i at bruge din router. Dette betragtes som grov uagtsomhed, og du kan næsten være sikker på, at du vil blive stillet til ansvar i disse tilfælde af misbrug. Åbent WLAN er derfor normalt sikret af andre faktorer. Hvis du f.eks. bruger en adgangsliste med de enkelte enheders MAC-adresser, kan kun disse enheder få adgang til routeren - så har du opfyldt din forpligtelse. Det er også muligt at kryptere SSID'et, dvs. identifikatoren for WLAN, så du ikke kun skal kende koden, men også SSID'et for forbindelsen. Som en yderligere sikkerhedsfaktor kan du også skjule SSID'et. Derefter skal du oprette forbindelse til netværket helt manuelt, indtaste SSID'et, og først derefter kan du oprette forbindelse.
Disse tre varianter fungerer uafhængigt af krypteringen. Det betyder, at du nemt kan kombinere disse mekanismer med de andre krypteringsmetoder, ikke kun med den åbne forbindelse. Det eneste vigtige er, at der er en rimelig sikkerhed for netværket, og at du ikke giver adgang til netværket på uforsvarlig vis.
Den juridiske situation i Tyskland
Den juridiske situation i Tyskland på dette område blev for nylig endnu en gang bekræftet af forbundsdomstolen. Denne dom viser, at ejeren af et WLAN ikke er ansvarlig, hvis han har truffet de nødvendige rimelige foranstaltninger til at beskytte sit WLAN mod uautoriseret adgang. Dette gælder også, hvis det kan antages, at producenten har tildelt en individuel og sikker krypteringskode i henhold til de gældende standarder (i øjeblikket WPA2). I denne sag skulle en kvinde betale for de skader, som en ukendt person havde forvoldt ved ulovligt at uploade en video til et fildelingssted. I dette tilfælde var krypteringsgenerationen fejlagtig, så enheden kunne hackes. Den føderale højesteret gav - ligesom de tidligere instanser - kvinden medhold. Der har tidligere været flere domme med et lignende resultat.
Den "Stoererhaftung
Generelt er det vanskeligt at pågribe en lovovertræder efter brug af internettet. Selv i en simpel husstand er der ofte flere personer, der bruger internettet. Hvis der er tale om et universitet eller en delebolig, er gruppen af mennesker normalt endnu større. De forurettede parter påberåber sig ofte den såkaldte "Stoererhaftung" (tilsidesættelse af omsorgspligt), som gør det muligt at holde operatøren ansvarlig i stedet for at kontakte den pågældende gerningsmand direkte. På denne måde har skadelidte en chance for at få erstatning for deres skader. Men desværre er der også her mange muligheder, og de skadelidte har ikke altid ret.
Konklusion
Internettet, og især sikkerhed og kryptering, betragtes generelt som et komplekst emne. Hvert år er der mange sager og problemer på grund af advarsler og ulovlig brug af internettet. Ofte er der også forskellige måder, du kan gå videre på. De er forskellige alt efter situationen og afhænger bl.a. af, om du er privatperson eller erhvervsdrivende. F.eks. skal du ofte betale advarselsomkostningerne, men ikke skadeserstatning. Det er en forskel, der kan spare dig mange penge. Du bør derfor under alle omstændigheder kontakte en professionel advokat i disse situationer, som er bekendt med sagen og kan repræsentere dig i overensstemmelse hermed.
