Sociale netværk er på mode. Det er ikke så underligt: Facebook & Co. muliggør hurtig og ukompliceret kommunikation på tværs af hele kloden. Videoer, Billeder og kommentarer kan udveksles på få sekunder. Ved første øjekast er sociale netværk gratis: Ved første øjekast kan man hurtigt se, at virksomheden er finansieret af personoplysninger. Personlige data indsamles i stor stil og bruges til at målrette reklamer. Vi forklarer dig, hvad du har brug for at vide om personlige oplysninger.
Personoplysninger i sociale netværk
Sociale netværk er meget udbredte og bruges af flere milliarder mennesker på verdensplan. Det er almindeligt kendt, at netværkene indsamler personoplysninger. De fleste brugere ved ikke, hvilke data der indsamles. Det mest udbredte sociale netværk er Facebook, og derfor bruger vi det som et eksempel på indsamling af personoplysninger. Det kan næppe benægtes, at Facebook er nyttigt: Ved at indsende billeder og videoer og dele indlæg kan du udveksle oplysninger med venner og bekendte. Her kan man diskutere netindhold og følge med i klubber, foreninger og partiers aktiviteter. Venner på den anden side af kloden kan nemt nås på få sekunder. På den anden side af mønten er der de personoplysninger, som den gratis tjeneste "aflønnes" med. Facebook er på ingen måde det eneste sociale netværk, der indsamler personoplysninger - udbydernes teknologier og metoder er normalt ikke ringere end de andre.
Grundlæggende viden om persondata
Internetbrugere må regne med, at der hele tiden indsamles data om dem - og ikke kun af sociale netværk. Ved hver aktivitet søges der i brugerens oplysninger efter nøgleord med henblik på målrettede reklamer. Individuel brugeradfærd spores ved hjælp af webtracking og webanalysesoftware. Cookies indstilles for at spore, hvilke websider brugerne besøger. Metoden med webtracking er ret problematisk med hensyn til databeskyttelse: dette er stadig ret lidt diskuteret i offentligheden - sandsynligvis på grund af manglende viden eller interesse. Der er sket meget med sociale netværk som Facebook i de seneste år. Dette skyldes ikke mindst de enkelte brugeres engagement. Facebook har flyttet sit europæiske hovedkvarter til Irland, hvor der gælder forholdsvis lave databeskyttelsesregler. Derfor kan kun paneuropæiske regler skabe en reel begrænsning. Facebook fungerer ikke som et detektivbureau, der blot udleverer data om sine brugere. Facebook finansierer sig primært ved at placere personlige reklamer, der er målrettet efter brugernes adfærd. Facebook deler ikke personlige data uden brugernes samtykke. Brugerne sorteres blot efter målgrupper, som modtager individuelle reklamer. Da mange netbutikker benytter webtracking eller et Facebook-plugin, ved Facebook, hvilke brugere der f.eks. har søgt efter tøj eller køkkener på internettet i de seneste dage.
Hvilke data indsamles af Facebook?
Det sociale netværk Facebook indsamler forskellige data. Dette omfatter registreringsdata såsom navn, køn, e-mailadresse, bopæl og fødselsdag. Andre oplysninger såsom arbejdsplads, skolegang, universitet og lignende er frivillige. Der kan indsamles yderligere data baseret på brugeradfærd. Dette omfatter kommentarer, "synes godt om", venskaber, statusmeddelelser, grupper, begivenheder, fotos, videoer, tekster, chats og links. Når der uploades billeder eller videoer, registreres optagelsessted og -tidspunkt. Det filtreres også ud fra, fra hvilken slutenhed dataene stammer, f.eks. bærbar computer, smartphone eller computer. IP-adresse og placering gemmes også, så Facebook til enhver tid kan vide, hvor en bruger befinder sig på baggrund af sin smartphone (hvis den tilsvarende Facebook-app er installeret). Så snart brugerne klikker på "Synes godt om"-knapper på websteder, uploades de tilhørende data til Facebook-serveren. De overførte data omfatter sprogindstillinger, slutenhedens placering, webbrowser, skærmopløsning, IP-adresse og meget mere. Facebook oplyser, at alle data slettes eller anonymiseres inden for 90 dage.
Ret til indsigt i personoplysninger
EU-lovgivningen fastsætter, at enhver bruger kan anmode om oplysninger om de personoplysninger, der er indsamlet om ham eller hende. Facebook indsamler så store mængder data, at det nogle gange er nødvendigt at sende hele "data-dvd'er". Det sociale netværk giver alle brugere et link i afsnittet "Generelle kontoindstillinger", som hedder "Download en kopi af dine Facebook-data". Derefter kan man vælge mellem et normalt eller et udvidet arkiv. Det "normale arkiv" indeholder personlige oplysninger, vennelister, billeder, begivenheder og alle private beskeder. Det "udvidede arkiv" viser yderligere data som f.eks. logins, aktive sessioner, cookies, klik på reklamer, chatlogs, applikationer og placeringer. Selv hvis du er ligeglad med de sociale netværks dataindsamlingsvanvid, er det interessant at se, hvilke oplysninger om dit privatliv der stilles til rådighed for en privat virksomhed. Det er især værd at nævne, at Facebook kan indsamle personoplysninger, selv om den pågældende person slet ikke er logget ind på Facebook. Via andre websteder eller venners og bekendtes adressebøger er det meget muligt at oprette filer om en helt fremmed person. Disse oplysninger kan rekvireres via e-mailadressen datarequest@fb.com. Alternativt kan du også finde en formular på Facebook. Muligheden for at anmode om personlige data går tilbage til aktivister, som lagde et enormt pres på Facebook. Et af de mest vellykkede projekter var "Europa mod Facebook", som var rettet mod det sociale netværk Facebook på grund af databeskyttelsesproblemer. Den højeste europæiske databeskyttelsesmyndighed, som er beliggende i Irland, tog de kritiserede argumenter op i sin undersøgelsesrapport og gav dermed brugerprojektets udtalelser ret. I 2012 skabte Facebook mulighed for at downloade personlige data.
Sletning af en Facebook-konto - sværere end forventet
Brugere, der ønsker at slette deres Facebook-konto, skal blot klikke på en "slet"-knap, ikke sandt? I praksis er det ikke så let at slette en Facebook-konto. Det sociale netværk giver kun sine brugere mulighed for at deaktivere kontoen. Personlige data og indstillinger bevares stadig. Selv om de ikke længere kan ses, er de stadig gemt i Facebooks hukommelse. Hvis du beslutter dig for at bruge Facebook igen senere, kan du starte, hvor du slap. Hvis du ønsker at slette din konto, skal du anmode om at få den slettet. Denne proces kan tage op til 14 dage og kan afbrydes efter brugerens anmodning. Hvis perioden på 14 dage er udløbet, kan det tage yderligere 90 dage at slette personoplysningerne. Det er værd at nævne, at der stadig kan være personoplysninger på dette tidspunkt. Enhver, der har uploadet billeder, som efterfølgende er blevet delt af venner, sletter ikke de delte billeder. Disse skal slettes på den pågældende persons side. Chatbeskeder til andre brugere forbliver også i deres konti. Brugeren skal derfor bede sine venner om at slette billederne og chatudskrifterne.
Personoplysninger og retshåndhævelse
Indsamling af data fra sociale netværk som Facebook skaber store problemer. De retshåndhævende myndigheder arbejder allerede med data, der er offentliggjort på Facebook. Mange data er offentligt tilgængelige og kan ses af alle brugere. Begrænsede brugerdata, som kun kan ses af venner eller af Facebook selv, kan også ses af de retshåndhævende myndigheder. Dette kræver en retskendelse, som Facebook skal have på forhånd. Hyppigheden af sådanne retskendelser er nu så høj, at Facebook har sin egen afdeling for sådanne sager. I 2010 offentliggjorde det sociale netværk endda retningslinjer for de retshåndhævende myndigheder.
Personoplysninger og arbejdsgiver
Arbejdsgivere er meget interesserede i personlige data fra sociale netværk. Det er ikke så underligt: Med disse kan der oprettes en relativt pålidelig ansøgerprofil. Nogle arbejdsgivere i USA spurgte i jobsamtaler, om ansøgeren ville blive venner med dem på et socialt netværk. Erfaringen viser, at dette ikke er reglen, og at det alligevel er forbudt i Tyskland. Det er dog almindeligt, at medarbejdere, der kritiserer deres overordnede eller deres virksomhed på sociale netværk, får en advarsel. De nøjagtige juridiske konsekvenser afhænger altid af den enkelte sag og kan ikke generaliseres.
Diskrimination via personoplysninger
Facebook forsikrer udtrykkeligt sine brugere om, at personlige data vil blive anonymiseret. Potentielle ansøgere er imidlertid indirekte dårligt stillet i mange situationer. Facebook-brugere opdeles i grupper til reklameformål. Arbejdsgivere, der offentliggør stillingsannoncer, vælger målgrupper som f.eks. "akademikere, jurister og personer under 25 år". Potentielle medarbejdere, som ikke hører til denne gruppe, er på forhånd dårligt stillet. Endelig modtager brugere uden for denne gruppe slet ikke passende reklamer. Ud over de faglige aspekter kan oplysninger fra sociale netværk også bruges til at vurdere de enkelte brugeres kreditværdighed. Kreditbureauer som Schufa har allerede tidligere undersøgt, hvordan sådanne data kan bruges. Efter protester fra Facebook-brugere indstillede Schufa sine bestræbelser.
Facebook-systemet
Sociale netværk er baseret på et ret simpelt system: Jo flere brugere et netværk har, jo større er dets reklameindtægter. Grundlæggende skal hver enkelt bruger selv afgøre, i hvilket omfang han har tillid til et netværk som Facebook. Da Facebook ønsker at beholde det store antal brugere, har de ikke brug for store skandaler. Databeskyttelsesforkæmpere kritiserer, at Facebook forudindstiller indstillingerne for privatlivets fred, når de ændrer deres tjeneste. Så snart nye funktioner er integreret, indstilles de således, at de får status "Offentlig". Brugerne skal derfor aktivt informere sig om, hvilke tjenester og funktioner Facebook frigiver, og i hvilken retning privatlivsindstillingerne ændres.
