POP3 bruges til at sende e-mails. Det er den tredje udgave af postprotokollen. Med et POP3-aktiveret mailprogram kan du hente mails fra en server. Afhængigt af indstillingen slettes mailbeskederne efter hentning på serveren og gemmes derefter kun på din endelige enhed (pc, tablet, smartphone eller lignende). Du tager praktisk talt mails ud af postkassen på serveren for indgående post, som midlertidigt gemmer dem for dig, indtil du henter dem, ligesom du tager et klassisk brev ud af din postkasse. POP3-mailoverførselsprotokollen, en såkaldt ASCII-protokol, er beskrevet i detaljer i den internationalt gyldige RFC 1939-regel og bruger generelt port 110 eller, i det krypterede tilfælde, 995, som muligvis skal aktiveres i firewallreglerne.
Historisk udvikling
Post Office Protocol blev først udviklet til Unix-området, men kan nu bruges fra næsten alle styresystemer, hvis der er installeret passende mailsoftware på dem. POP3 har været i brug siden 1988 og er genstand for løbende, for det meste mindre, tilpasninger til den aktuelle udvikling inden for computer- og internetteknologi. POP1 blev udviklet allerede i 1984 og blev afløst af POP2 blot et år senere. POP4, som skulle have yderligere funktioner i forhold til POP3, har endnu ikke været i stand til at etablere sig. I stedet er det nu muligt med POP3S at overføre brugerdata i krypteret form. Hvis du ønsker at hente e-mail på en enkel og klart angivet måde, kan du stadig bruge POP3 eller POP3S, som alligevel er forudindstillet i de fleste aktuelle mailklienter, via en sikker SSL-forbindelse (eller TSL).
Procedure for afhentning af post
For at kunne hente de e-mails, der er modtaget på serveren, kræves der autentificering, efter at forbindelsen til serveren er blevet etableret. Brugernavnet er gemt i mailprogrammet. Adgangskoden kan også gemmes, men af sikkerhedshensyn bør der aftales en forespørgsel i indstillingerne. Derefter anmodes der om adgangskoden. Disse login-data sendes nu til serveren. Sidstnævnte starter derefter den faktiske overførsel af dine e-mails, den ene efter den anden. Når alle mails på serveren er blevet overført, udfører serveren normalt en slettekommando. Undtagelse: Du har indstillet dit klientprogram til at efterlade de allerede modtagne meddelelser på serveren. Denne undtagelse fungerer dog kun, hvis din mailudbyder tillader og stiller en særlig udvidelse til rådighed, som faktisk ikke hører til POP3. Efter hentningen afbrydes forbindelsen mellem server og klient.
fordele og ulemper
En af fordelene er, at du ikke behøver at være online permanent, men kun på det tidspunkt, hvor du henter mailen. Der er dog ingen synkronisering mellem flere klientenheder, hvilket er en ulempe. Det betyder, at du ikke automatisk har den samme aktuelle status for dine e-mails fra hver terminal. POP3 håndterer praktisk talt kun processen med at liste, hente og slette mails. Hvis du ønsker mere funktionalitet, er det tilrådeligt at bruge en anden mailprotokol som f.eks. IMAP der skal vælges. I tilfælde af simpel POP3 overføres nogle af brugerdataene i klar tekst. POP3S er noget mere sikker.
Opsætning af POP3 i mailprogrammet
Forudsætningen for at hente e-mails via POP3 er de korrekte indstillinger i et mailprogram i en klient. Afhængigt af styresystemet og mailsoftwaren kan disse være mere eller mindre omfattende. De grundlæggende funktioner er dog de samme i alle mailklienter. Vælg først POP3 som den transmissionsmetode, der skal anvendes. Først skal du bruge den mailadresse, du tidligere har registreret hos mailudbyderen, din Brugernavn og den tilsvarende adgangskode. Endvidere kan navnet eller den IP-adresse på serveren for indgående post er påkrævet. De fleste moderne mailprogrammer søger selv efter den ansvarlige server, når de har indtastet mailadressen. Ellers kan du finde det nødvendige servernavn på mailudbyderens supportside. Med nogle mailprogrammer er det også muligt at oprette en ny mailadresse via dette program. Som modstykke til POP3 har du stadig brug for en server for udgående post, som normalt kan sende dine mails via SMTP (Simple Mail Transfer Protocol) eller, i nyere tid, ofte via ESMTP (Extended Simple Mail Transfer Protocol). Ofte bruger udbydere den samme server som til udgående post. Under alle omstændigheder finder du navnet på den ansvarlige server det samme sted som navnet på POP3-serveren. De fleste mailklienter indstiller automatisk de nødvendige input- og outputporte. Om nødvendigt er disse også anført på udbyderens supportside.
