Køb et domænenavn? Eller er det tilstrækkeligt med et underdomæne på WordPress.com?

For egen regning Websted du har brug for et domæne, enten køber du et domænenavn eller bruger et gratis subdomæne, som f.eks. tilbydes af WordPress.com eller Blogger.com. Med et subdomæne vil dit websted have navnet yourcompany.wordpress.com.
Er det så bedre at investere i et "rigtigt" domænenavn?

Hvad er et domæne?

Skal være Virksomhed at præsentere dig selv i det bedste lys online eller starte en blog, er det bedst at få dit eget websted.
Alle websteder har et domæne, bedre kendt som URL (Uniform Resource Locator). Under domænet kan du nås, det er som en adresse på internettet og derfor meget vigtigt.
Bag dette er adressen på den server, hvor indholdet af webstedet er gemt, i en nummerkø.
Du kan få adgang til et websted ved at indtaste enten IP-adressen eller domænenavnet i adresselinjen i browseren. For Google "173.194.70.94" kan du f.eks. også indtaste "www.google.de", som de fleste mennesker gør.
Så IP-adressen er nok til at få adgang til et websted, men de mange numre er ikke så nemme at huske. Derfor har du brug for et domæne, der består af ord og derfor er lettere at huske.

 bredde=

De tre dele af et domæne

Et domæne er opdelt i tre dele. Yderst til højre for domænenavnet står topdomænet (TLD). Det angiver det land eller den by, hvor webstedet er placeret, f.eks. .de for Tyskland, .at for Østrig eller .berlin for Berlin.
Med udvidelsen kan du også direkte angive, om domænet er kommercielt orienteret (.com) eller om det tjener informationsformål (.info). Med de nye topdomæner, som f.eks. også omfatter .berlin, kan du også klassificere webstedets emneområder.
Top Level Domains kan tildeles så ofte som ønsket. Den del af domænenavnet, der står før punktummet, kaldes et domæne på andet niveau. Domæner på andet niveau er det, der i daglig tale kaldes et domæne.
Så længe den ikke allerede er tildelt en anden person, kan du selv vælge den. Afhængigt af hvilken type websted det er, kan du vælge dit eget firmanavn eller et andet navn, der passer godt til webstedet.
Hvert Second Level Domain i kombination med et Top Level Domain kan kun findes én gang på internettet, så det er unikt.
Domænenavnet på tredje niveau, også kaldet subdomæne, bruges til at få adgang til visse programmer. I store virksomheder har hver afdeling f.eks. sit eget domæne.

Hvad skal jeg gøre, hvis det ønskede navn allerede er optaget?

Før domænenavnet til webstedet er fastlagt, skal du registrere det. Hvis det ønskede navn allerede er optaget, kan du prøve at finde alternativer, f.eks. i stedet for "meinwunschname.com" blot "meinwunschname.berlin". I bedste fald kan den besøgende eller kunden allerede ud fra domænenavnet se, hvad webstedet indeholder. For computeren er topdomænet vigtigere i første omgang, fordi internetadressen læses bagfra og fremad. Når man vælger et navn, bør man overholde de gældende lovbestemmelser. Du må f.eks. ikke registrere varemærker, hvis du ikke har din egen reference til navnet.
Man bør være opmærksom på, at ikke alt, hvad der er tilladt, også er nyttigt. Det er f.eks. tilladt at bruge umlautter i domænet, men det giver ikke mening, fordi de tyske umlautter ikke kan indtastes via tastaturet i alle lande. Et eget domæne skal registreres hos en domæneregistrator. Registreringen af domænet er tidsbegrænset, så du kan ikke købe det permanent, eller du skal forny det hvert år.
For det meste varer perioden et år, hvorefter den automatisk forlænges. Men der er også nogle, der har en længerevarende løbetid. Så kan du spare et par euro. For større websteder (ikke .de) er op til 10 år muligt. Efterfølgende ændringer af registreringsdata eller ejerskifte er muligt online.

Hvorfor er det bedre at have dit eget domænenavn?

Et eget domæne til webstedet viser troværdighed og professionalisme, hvilket især i erhvervslivet er af stor betydning.
Domænenavnet er også med i e-mailadressen. Mailadressen skal passe til dit eget domæne, da det ser mere seriøst ud end et navn fra en ekstern mailudbyder. Et eget domæne giver derfor en seriøs tilstedeværelse på nettet, en professionel kommunikation via e-mail, en hurtig genkendelighed og mere kundetillid.
Et websted, der er placeret på et subdomæne, finansieres ofte af pop-up-reklamer og bannere. Udbyderen skifter disse automatisk på siden.
Virksomheders websteder ser uprofessionelle ud, når der vises reklamer fra tredjeparter på dem. Med dit eget domæne kan du selv bestemme, om der skal vises reklamer eller ej, og hvilke reklamer der skal vises.
En anden ulempe ved et subdomæne er søgemaskinerne. Gratis websteder er normalt ikke engang opført i søgemaskinerne, fordi de ikke er andet end undersider på de store udbyderes websteder. De kan derfor kun findes via den nøjagtige adresse eller links.
Med et underdomæne af WordPress har du udvidelsen WordPress.com, hvilket ikke ser professionelt ud for den besøgende. Med et topdomæne kan den besøgende se, at du investerer penge og ønsker at give dit websted en professionalisme. En anden fordel ved at have dit eget domæne med dit eget indhold er, at det ikke så let kan slettes. Med gratis websteder kan det ske, at de pludselig forsvinder fra nettet. Det kan ske, hvis du angiveligt overtræder brugervilkårene med udbyderen, eller hvis udbyderen ikke længere eksisterer. En anden stor ulempe ved et subdomæne er, at alt indhold på webstedet tilhører udbyderen af subdomænet og ikke dig, som det er tilfældet med dit eget domæne.

Konklusion: Dit eget domæne er bedre

Hvis du står over for spørgsmålet om du skal bruge dit eget domænenavn eller et subdomæne, bør du helt klart vælge dit eget domænenavn, så du får en bedre tilstedeværelse på internettet. Et eget domæne giver ikke kun mange fordele, men webstedet ser også meget mere professionelt ud og får flere besøgende via søgemaskinerne. Med dit eget domæne kan du bestemme over dit eget websted, og du behøver ikke være bange for, at det pludselig forsvinder.
Alt indhold tilhører dig, og du kan også selv vælge reklamer. Du kan hurtigt få dit eget domæne. De få euro om året, som du skal investere, vil under alle omstændigheder være det værd.

Aktuelle artikler